Back to all Mobile Devices awards

EISA ELECTRIC VEHICLE 2019-2020 Xiaomi Mi Scooter Pro

Pro-versionen af ​​den populære Xiaomi Electric Scooter tilbyder fremragende byggekvalitet, konstruktion helt i aluminium og en generøs rækkevidde på 45 km i kraft af et 474 Wh batteri. Under brug viser et nyt display hastighed, batterikapacitet, Bluetooth-opkobling og kørselsindstilling, heriblandt tilføjelsen af ​​en ”Sport” indstilling med maksimal effekt (25 km/t tophastighed) til Normal og ECO tilstandene. Den imponerende featureliste fuldendes af KERS systemet til opladning af batterierne under kørsel, e-ABS-bremsesystem, en kraftig LED-forlygte og IP54-beskyttelse mod støv og vandsprøjt. Sidst, men ikke mindst: Med en vægt på blot 14,2 kg er den kompakte Mi Electric Scooter Pro let nok til at bære.